Kropsterapi

Hvad hvisker din krop?

Kropsterapi

Jeg tilbyder kropsterapi for både børn, unge og deres voksne.

Jeg arbejder med kropsterapi på mange forskellige måder. Det er kropsterapeutisk at inddrage det, klienten mærker i kroppen som en del af samtaleterapi. Det er også kropsterapeutisk at bruge bevægelse i en session. At lave vejrtrækningsøvelser. At rejse sig og lave en øvelse stående osv.

Det er naturligvis også kropsterapi at ligge på massagebriksen og få hjælp til dyb afspænding via berøring, let massage og musik.

I det hele taget er alt, der hjælper dig til at mærke din krop, mærke dine følelser i kroppen og mærke dit forsvar i kroppen kropsterapeutisk. Formålet er at forløse klientens problematikker via kroppen.

En hånd i sollys. Kropsterapi i Randers.
En kvinde holder om sig selv.

Kropsterapi & kropslig forankring

Kroppen er din bolig. Den følger dig overalt og til hver en tid. Kropsterapi kan hjælpe dig til kropslig forankring. At være tilstede i og være forbundet med din krop – både når du er rolig og tryg OG når du er presset, stresset eller oprevet. Kropslig forankring betyder, at du i højere grad bliver i stand til smidigt at kunne regulere dig selv.  

Jeg tilbyder kropsterapi både som en del af en terapisession, men også som en særskilt behandling. Her har jeg fokus på at hjælpe dig til dyb afspænding og nærvær med din krop. Jeg benytter mig af meditativ guidning ned i kroppen, let massage, dybe energetiske berøringer, musik og velduftende olier.

En kropsbehandling kan bookes både som en del af et længere terapiforløb, men også som en enkeltstående behandling.